Peter den Store

Peter den Store (30. maj 1672 - 8. februar 1725), tsar af Rusland, blev født i Moskva som sønnesøn af Michail Romanov, tsar fra 1613. Han blev kronet til tsar af Rusland den 27. april 1682, kun 10 år gammel. På grund af politiske omstændigheder kom han til at regere sammen med sin halvbroder Ivan og under ledelse af Peters halvsøster Sofia.

I 1689 blev Sofia tvunget fra magten, og da Ivan døde i 1696 blev Peter enehersker. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til at komme til Rusland. Ligeledes sendte han hundreder af unge russere til Europa for at lære. Selv aflagde han flere besøg i Europa og besøgte for eksempel København i 1716. Han arbejdede i flere år i Holland for at lære skibsbygningshåndværket.

Peters første krig var mod Tyrkiet for at opnå adgang til Sortehavet, og for første gang vandt en russisk flåde et slag. Peters største ambition var at skaffe Rusland adgang til Østersøen, og i 1700 startede han ''Den store nordiske Krig mod Sverige. Krigen varede i 21 år.

I 1703 grundlagde Peter St Petersborg ved Neva-flodens munding på et område, som hidtil havde været finsk (svensk). St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva. I 1725 havde St Petersborg 75.000 indbyggere. Da krigen mod Sverige afsluttedes med sejren ved Poltava, lod Peter sig udnævne til russisk kejser den 22. oktober 1721. Under hans regering var der flere oprør, som imidlertid blev slået ned med stor brutalitet. Da han fik mistanke om, at han egen søn, Alexei deltog i et komplot mod tronen, lod han ham fængsle og torturere til døde. Peter den Store døde den 8. februar 1725 og blev begravet i Peter og Paul domkirken i St Petersborg. Han havde forsømt at udnævne en efterfølger og blev derfor efterfulgt af sin hustru Catherine I, som var en simpel bondepige, da hun blev gift med Peter.